Den 1. årig efteruddannelse i systematisk sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og unge.

Kari KillénFormål:

Formålet med efteruddannelsen er at styrke en systematisk sagsbehandling og videreudvikle det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og unge, og skabe et fælles forståelsesgrundlag for de faggrupper, som møder udsatte børn og forældre tidligt i barnets liv. Vi ønsker ligeledes på efteruddannelses at skabe en større forståelse for, at det ikke kun handler om viden, men i høj grad også om faglige og etiske holdninger. Større forståelse er nødvendig for at styrke den faglige, respektfulde og ydmyge holdning overfor forældre, såvel som overfor barnet.   

 

Kari Killén er gennemgående underviser og har 9 undervisnings dage i alt. 

 

Den 1-årig efteruddannelse i SYSTEMATISK SAGSBEHANDLING I ARBEJDET MED UDSATTE BØRN OG UNGE har bl.a. fokus på:

  • En helhedsorienteret differentieret tilgang (HTD) til undersøgelser og behandling
  • Forskning om omsorgssvigt (vanrøgt og forskellige former for overgreb).
  • Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • Præsentation af tilknytningsforankret forskningsmetoder modificeret til brug i praksis, fx:
  • CI (Care Index) videobaseret observationer af samspil, som gør det muligt at differentiere mellem godt nok forældreskab, risiko situationer og omsorgssvigt.
  • IA (Insight Assessment), som undersøger forældrenes mentaliseringsevne og forhold til barnet
  • WMCI (Working Model of the Child Interview), som undersøger forældrenes indre arbejdsmodel af barnet.
  • AAI (Adult Attachment Interview), som er udviklet til at sige noget om forældrenes opvækst- og tilknytningserfaringer.
  • Indre arbejdsmodeller, parallelprocesser, spejling, mentalisering og kompenserende tilknytning.
  • Præsentation af andre metoder anvendt indenfor familiebehandling fx
  • DUÅ (De utrolige år)
  • COS-P (Circle of Security – Parenting)
  • SOS (Sigh of Safety)
  • FIT (Feedback Informed Treatment)
  • Relations forankret samtaler med udsatte børn og unge og deres familie.
  • Tværfagligt samarbejde, netværkssamtaler, inddragelse af familien.
  • Den lovgivningsmæssige ramme herunder serviceloven, §50 undersøgelser, afgrænsning mellem servicelovens §§ 11 og 50 – systematik i sagsbehandlingen og systematisk inddragelse af familie og netværk – servicelovens § 47 m.fl.
  • Det kommunale ansvar for børne- og ungeområdet.

I efteruddannelsen indgår aktuelle og centrale teorier og metoder i socialt arbejde med udsatte børn og deres familie bl.a. helhedssynet, risikobegrebet, forældrekompetencer, inddragelse af barnets perspektiver og det tværprofessionelle samarbejde.  Desuden er der fokus på den aktuelle lovgivning. Refleksion og socialfaglig analyse er lagt an på, at deltagernes erfaring fra praksis indgår i undervisningen.

Viden ikke er absolut sand eller falsk, men der må skelnes mellem den viden, der er personlig viden, (Den subjektive viden, red.) og den viden, der regnes for ”viden i kulturen” – den retfærdiggjorte viden, der har kunnet tåle nærmere undersøgelse og efterprøvelse i en historisk kontekst.” (objektiv viden red.). (Bruner, Jerome: Uddannelseskulturen. Gyldendal 1999. s. 121)
Målgruppe:

Uddannelsen henvender sig primært til fagpersoner, der arbejder med udvikling af børne- og ungeområdet. Det kan f.eks. være faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter, socialrådgivere og psykologer.

Desuden er efteruddannelsen relevant for ansatte inden for tilgrænsende områder, f.eks. dag- og døgntilbud på børne- og ungeområdet - kommunale såvel som private (døgninstitutioner og opholdssteder). Endelig kan efteruddannelsen være velegnet for undervisere i udsatte børn og unge.

Optagelseskriterier:

Uddannelsen regnes som en efteruddannelse. Alle deltagere skal have følgende kvalifikationer for at kunne starte på efteruddannelsen:

  • Mellemlang videregående uddannelse som f.eks. socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, lærer eller en længerevarende videregående uddannelse som f.eks. læge, psykolog eller anden akademisk uddannelse eller være studerende på en videregående uddannelse indenfor de nævnte professioner.
  • Være i stand til at kunne læse teoretiske artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk samt forstå film med flydende engelsk tale.
  • Udover ovennævnte kriterier har ansøgere, der er i en arbejdspraksis, der indeholder interventionsopgaver med sårbare børn og deres forældre fortrinsret. Med arbejdspraksis menes, at man helt konkret arbejder med sårbare/truede børn og deres nærmeste omsorgspersoner.
Struktur og forventninger:

Undervisningen består af vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, træning og øvelser samt supervision med udgangspunkt i deltagernes egen praksis, optaget på video. Det forventes, at deltagerne deltager aktivt i øvelser, træner metoder og bidrager med video fra egen praksis. Det er derfor en forudsætning for deltagelse i uddannelsen, at deltagerne har kontakt med borgere, brugere, klienter eller andre, og at der er mulighed for at afprøve teorien i kontakten med disse, og dokumentere dette med videooptagelser.

Undervisningsdage:

Der vil være 15 undervisningsdage fra kl. 9.00-16.00, fordelt på 6 moduler af 2 dage, 1 modul af 3 dage plus et modul til udarbejdelse af fordybelsesopgave og 4 træningsdage i alt 158 undervisningslektioner.

Modul Antal dage Tidspunkt Datoer Underviser
1 2 Kl. 9-16 14timer D. 3. og 4. oktober 2017 1.dag Flemming, Per Schultz Jørgensen og Kari Killén
2. dag. Kari Killén
2 3 Kl. 9-16 14timer D. 14. -16. november 2017 1. og 2. dag Kari Killén
3. dag May Olofsson
3 2 Kl. 9-16 14timer D. 17. og 18. januar 1. dag Lars Traugott-Olsen
2. Lisbeth Zornig Andersen
4 2 Kl. 9-16 14timer D. 5. og 6. april 2018 1. dag Kari Killén
2. dag Kari Killén
5 2 Kl. 9-16 14timer D. 2. og 3. maj 2018 1. dag Lisbeth Liebmann
2. dag Lisbeth Liebmann
6 2 Kl. 9-16 14timer D. 29. og 30. August 2018 1. dag Kari Killén
2. dag Kari Killén
7 Opgaveskrivning 25 Fra d. 29. august/oktober 2018 Opgaven afleveres d. 12. oktober 2018
8 2 Kl. 9-16 14timer D 27. og d. 28. november 2018 1. dag Kari Killén
2. dag Kari Killén
123

Træningsdage Dato Tidspunkt Lektioner
1 4. december 2017 Kl. 9.00-16.00 7
2 26. februar 2017 Kl. 9.00-16.00 7
3 25. april 2017 Kl. 9.00-16.00 7
4 22. juni 2017 Kl. 9.00-16.00 7
I alt 28

Indholdet på de enkelte moduler:

Modul 1. den 3. og 4. oktober 2017
Program:

Dag 1:

Kl. 9.00-9.45

  • Velkomst og præsentation af studieplan ved kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen

Kl. 10.00-12.00

  • Kom nu de udsatte småbørn til undsætning ved Per Schultz Jørgensen

Kl. 13.00-16.00

  • En helhedsorienteret differentieret tilgang (HTD) til undersøgelser og behandling ved Kari Killén

Dag 2:

Program:

Kl. 9.00-12.00

  • Forskning om omsorgssvigt (vanrøgt og forskellige former for overgreb).
  • Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi

Kl. 13.00-16.00

  • Forskning om omsorgssvigt (vanrøgt og forskellige former for overgreb).
  • Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi

Underviser: Kari Killén

Modul 2 den 14.november- 15. november 2017( 3 dage)

Dag 1 og 2

Kl. 9.00-12.00 og kl. 13.00-16.00

  • Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • Præsentation af tilknytningsforankret forskningsmetoder modificeret til brug i praksis, fx:
  • CI (Care Index) videobaseret observationer af samspil, som gør det muligt at differentiere mellem godt nok forældreskab, risiko situationer og omsorgssvigt.
  • IA (Insight Assessment), som undersøger forældrenes mentaliseringsevne forhold til barnet
  • WMCI (Working Model of the Child Interview) som undersøger forældrenes indre arbejdsmodel af barnet.
  • AAI (Adult Attachment Interview) som er udviklet for at sige noget om barnets tilknytning til sine forældre.

Underviser : Kari Killén

Dag 3:

Kl. 9.00-12.00 og kl. 13.00-16.00

Indhold:

May Olofssons oplæg vil tage udgangspunkt i det arbejde med rusmiddelbrugende gravide og deres børn, som i mange år har fundet sted i Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet, og som nu også finder sted på landsplan i de regionale familieambulatorier. Familieambulatoriet har kunnet påvise, at det er muligt at forebygge såvel de medfødte skader, som de opvækstbetingede udviklingsproblemer og omsorgssvigt i denne meget truede børnegruppe. Familieambulatoriet er en tværfaglig specialafdeling.

  • Børn med medfødte rusmiddel-relaterede skader, herunder for tidlig fødsel, misdannelser, hjerneskade, føtalt syndrom (FAS), væksthæmning og konsekvenser for børnenes trivsel, helbred, udvikling, adfærdsmønster, omsorgssituation og prognose.
  • Nyfødte børn med abstinenser (fra alkohol, nikotin, narkotiske stoffer, afhængighedsskabende medicin), behandling, børnenes adfærds- og reaktionsmønstre og betydning for deres videre trivsel, udvikling, omsorgssituation og prognose.
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde-Familieambulatoriets interventionsmodel.
  • Tidlig indsats-forebyggelse og behandling.
  • Rådgivning i forhold til brug af rusmidler og afhængighedsskabende medicin under graviditeten.

Underviser: May Olofsson

Anbefalet litteratur til denne dag: Mays og Kari Killéns bog "Sårbare børn", Akademisk forlag, København, 2003, og Kommuneforlaget, Oslo, 2003 og "Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer – Familieambulatoriets interventionsmodel", en publikation fra Sundhedsstyrelsen i Danmark, 2005 og 2010, manuskript af May Olofsson

Modul 3 -17. og 18. januar 2018

Dag 1:

Den lovgivningsmæssige ramme i børnesagerne.

  • Underretningspligten – servicelovens §§ 152-154.
  • Afgrænsning mellem servicelovens §§ 11 og 50 – hvornår er det nødvendigt at starte en børnefaglig undersøgelse.
  • Sagsgangen i en børnesag uden overgreb – hvilke sagsbehandlingsskridt foretages i en børnesag uden overgreb fra modtagelse af underretning til afgørelse om hjælp (foranstaltning)
  • Sagsgangen i en børnesag med overgreb - overgrebspakken og hvilken ændringer det bevirker i forløbet i børnesagerne.
  • Systematisk inddragelse af familie og netværk – servicelovens § 47.
  • Reglerne om indhentelse og videregivelse af personoplysninger i retssikkerhedslovens §§ 11a, stk. 1 og 11c samt persondatalovens §§ 6-8, inddrages hvor det er relevant i forløbet.
  • Relevante regler fra FN´s Børnekonvention inddrages.
  • Det tværsektorielle, tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde tages løbende op i dagens forløb. Det samme gælder samarbejdet med og inddragelse af børn/unge og forældrene.
  • Baggrunden for og intentionerne bag Barnets Reform (2011) og Overgrebspakken (2013) inddrages løbende gennem dagens forløb.

Underviser: Lars Traugott-Olsen Lektor, cand.jur. Underviser og forsker i det juridiske vidensområde. Professionshøjskolen Absalon (tidl. UCSJ)

Litteratur:

  • Nell Rasmussen og Jane Røhl (2014), Børn i familie- og socialretten, 2. udgave, Nyt juridisk Forlag (DJØF Forlag).
  • Serviceloven §§ 11, 19, 46, 47, 48, 48a, 50, 50 a-c, 140, 152, 153, 154, 155, 155 b. (Kan findes på følgende link: http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/servicelov)
  • Uddrag af vejledning nr. 9007 af 07.01.14 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (som senest ændret ved ændringsvejledning nr. 9535 af 09.06.16). Lægges ud af kursusudbyder.
  • Uddrag af forarbejder til lov nr. 576 af 10.06.14 om ændring af servicelovens § 11. Lægges ud af kursusudbyder.
  • FNs Børnekonvention artikel 3, 9 og 12.

Dag 2:

Lisbeth Zornig Andersen

Følg med Lisbeth Zornig Andersen på en rejse gennem et Underdanmark, der er skjult for de fleste – et sted, hvor normløsheden hærger, og hvor vold, druk og seksuelle overgreb er en del af hverdagen.

Hør hvordan de voksne og systemerne svigtede mens nogle få af hverdagens helte greb ind, og hjalp Lisbeth til at finde en vej ud af en barndom i helvede til et voksenliv med akademisk uddannelse og rigt familieliv. Få et indblik i den overlevelsesstrategi hun lagde for at kompensere for hvad hun ikke fik med sig – og hvad du kan gøre for at hjælpe andre med samme baggrund.

Foredraget tager udgangspunkt i Lisbeth Zornig Andersens bog, “Zornig – vrede er mit mellemnavn”, og DR-dokumentaren “En barndom i helvede”. Lisbeth Zornig Andersen er cand.polit., tidl. formand for Børnerådet, it-strategisk rådgiver, adm. dir. for Specialisterne, initiativtager til Børnenes IT-Fond, ambassadør for Lolland-Falster, børnehjemsbarn og mor til fem.

Litteratur: ” “Zornig – vrede er mit mellemnavn” af Lisbeth Zornig

Modul 4 den 5. og 6. april 2018

Dag 1:

  • Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • Præsentation af tilknytningsforankret forskningsmetoder modificeret til brug i praksis, fx:
  • CI (Care Index) videobaseret observationer af samspil, som gør det muligt at differentiere mellem godt nok forældreskab, risiko situationer og omsorgssvigt.
  • IA (Insight Assessment), som undersøger forældrenes mentaliseringsevne forhold til barnet
  • WMCI (Working Model of the Child Interview) som undersøger forældrenes indre arbejdsmodel af barnet.
  • AAI (Adult Attachment Interview) som er udviklet for at sige noget om barnets tilknytning til sine forældre.

Dag 2:

  • Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi
  • Præsentation af tilknytningsforankret forskningsmetoder modificeret til brug i praksis, fx:
  • CI (Care Index) videobaseret observationer af samspil, som gør det muligt at differentiere mellem godt nok forældreskab, risiko situationer og omsorgssvigt.
  • IA (Insight Assessment), som undersøger forældrenes mentaliseringsevne forhold til barnet
  • WMCI (Working Model of the Child Interview) som undersøger forældrenes indre arbejdsmodel af barnet.
  • AAI (Adult Attachment Interview) som er udviklet for at sige noget om barnets tilknytning til sine forældre.

Undervise begge dage: Kari Killén

Modul 5 den 2. maj og 3. maj 2018

Dag 1

  • Udvikling af forældreskab – At skabe familie sammen med udgangspunkt i bogen ”Når to bliver tre” af Lisbeth Liebmann og Gitte Haag

           Udviklingsprocessen i skabelsen af forældreskabet

           Grundproblemstillinger i udviklingen af forældreskab

           Vanskeligheder og problemstillinger i processen

  • Forældrekompentenceundersøgelser med et særligt fokus på sagsbehandlerens rolle i processen

          Sagsbehandlerens opdrag til undersøgelsen

         Opstilling af undersøgelsespunkter

         Gennemskuelighed og klarhed ved undersøgelsesopgaven

         Afklarende netværksmøde mellem sagsbehandler, undersøger og forældre

  • Sagsbehandlerens kontakt med forældre og undersøger

          Etiske spørgsmål og dilemmaer i mødet med klienter/forældre

Dag 2

  • Barnets udvikling

           Affektregulering, tilknytning og mentalisering

           Hvad er udviklingsfremmende samspil?

  • Undersøgelsesmetodikker

           PC-ERA Parent/Child Early Relationship

          COS Circle Of Security – Headlines og teorien bag

  • Opmærksomhedspunkter for sagsbehandler ved bekymring for et barns udvikling

De studerende vil i undervisningen få eksempler fra Lisbeths praktiske arbejde, case eksempler, illustrationer via videooptagelser fra ”real life” i arbejdet med forældre.

Underviser: Lisbeth Liebmann underviser begge dage.

Litteratur:

  1. ”Når to bliver tre” af Lisbeth Liebmann og Gitte Haag
  2. Det fælle forældreskab” af Lisbeth Liebmann og Gitte Haag, artikel Fokus nr. 3, 2008             
Modul 6 den 29. og 30. august 2018

Dag 1:

  • Relations forankret samtaler med udsatte børn og unge og deres familie.

Dag 2:

  • Tværfagligt samarbejde, netværkssamtaler, inddragelse af familien.

Underviser begge dage: Kari Killén

Modul 7

Efter ca. 112 lektioner, så skal den studerende aflevere en 8-10 A4-siders fordybelsesopgave, som beskriver et relevant forløb i egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende har anvendt den teori, der er blevet gennemgået på uddannelsen med særlig opmærksomhed på systematisk sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og deres familie. Derudover skal den studerende demonstrere en grundlæggende forståelse for den gennemgåede teori samt grundbegreber anvendt i praksis. Fordybelsesopgavens emne og problemformulering skal findes indenfor den angivende litteraturliste, og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Opgaven skal afleveres i 2 eksemplarer, 1 til Flemming og 1 til arkivet. Bilag i form af videoklip, dvd'er, lydoptagelser o. lign. skal kun sendes i et eksemplar og sendes retur. Der tilbydes 1 times individuel vejledning pr. deltager. Gruppeopgave er ikke mulig.

Modul 8, den 27. og 28. november 2018

Dag 1:

  • Frem til frokost anden dagen, arbejdes der yderligere med integrering af de præsenterede metoder med fokus på systematisk sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og deres familie, ved Kari.

Underviser: Kari Killén

Dag 2:

  • Efter frokost anden dagen er der opsamling og evaluering af uddannelsen og egen læring, plus afslutning med uddeling af uddannelsesbevis, ved Kari og Flemming.

Underviser: Kari Killén og Flemming Zuschlag Christiansen

 Afsluttende opgave: 

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig individuel opgave på 8-10 normalsider. Der gives efterfølgende en kort skriftlig feedback på opgaven, og der udstedes et uddannelsesbevis.

Udstedelse af uddannelsesbevis kræver en fremmødeprocent til undervisningen og træningsdagene på 80%.

Kursusleder:

Flemming Zuschlag Christiansen

Undervisere:
  • Kari Killén
  • Flemming Zuschlag Christiansen
  • Per Schultz Jørgensen, (½ dag på 1 modul)
  • Lars Tragott-Olsen
  • Lisbeth Liebmann
  • Lisbeth Zornig Andersen
Sted:

Psykologselskabet Toftemosegaard, Manderupvej 3, 4050 Skibby

Forplejning:

Alle dage også på træningsdagene vil der være fuld forplejning, dvs. morgenmad, frokost, frisk frugt, isvand, kaffe/te, sodavand, kage og snacks.

Antal deltagere:

Min. 15 og max. 22 deltagere.

Pris:

45.975 kr. og er inkl. mulighed for morgenmad mellem kl. 8:30-9.00, frugt og isvand om formiddagen, frokost og eftermiddagskaffe/te med kage. Bemærk at overnatning ikke er inkluderet

Tilskud

Du har mulighed for at søge om tilskud til uddannelsen fra Socialstyrelsen, Den Kommunale- og Den Regionale Kompetencefond. Frem til 2018 kan du søge om støtte på op til 25.000 kr. årligt til uddannelsen. Den kommunale og Den Regionale Kompetencefond giver støtte både til enkelte moduler og til en fuld efteruddannelse.

Det kræver, at du er omfattet af en overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening, BUPL, FOA, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund eller 3F. 

Læs mere og ansøg på Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond

Optagelse:

Ansøgning om optagelse kan foretages elektronisk på småbørnskonsulenterne.dk, eller på nedenstående link. Optagelse vil ikke være efter princippet først til mølle….men efter en konkret faglig vurdering af hvert enkelt ansøges kvalifikationer,  da vi ønsker at sammensætte et tværfagligt efteruddannelseshold. Besked om man er optaget eller ej, vil ske umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb den 21.august 2017.   

Skriftlig bindende ansøgning til uddannelsen skal ske senest den 31.august 2017. Elektronisk ansøgning klik her.

Det er muligt frem til ansøgningsfristens udløb den 31. august 2017 skriftligt at tilbagetrække sin ansøgning. Efter denne dato er man forpligtet til at betale den fulde kursusafgift, også selv om man ikke fuldfører uddannelsen.

 

Husk at læse vores afbestillingsbetingelser. Klik her.

Litteratur
  1. Systematisk sagsbehandling i børnesager- principper og arbejdsgange”, skrevet af Marianne Caspersen og Charlotte Laustsen
  2. ”Børnelove Og Socialpædagogik gennem Hundrede År”, Skrevet af Inge M. Bryderup
  3. ”En bedre start. Livsduelighed for de allermindste”. Egmont rapporten 2016.
  4. ”Omsorgssvigt Bind II -Praksis og ansvar” skrevet af Kari Killén
  5. ”Omsorgssvigt, Bind 1 –Det teoretiske grundlag” skrevet af Kari Killén
  6. "Omsorgssvigt er alles ansvar" skrevet af Kari Killén.
  7. "Barndommen varer i generationer" skrevet af Kari Killén.
  8. "Professionel udvikling og faglig vejledning", skrevet af Kari Killén.
  9. ”Forebyggende arbejde i daginstitutionen”, af Kari Killén
  10. "Sårbare børn", skrevet af Kari Killén sammen med May Olofsson.
  11. ”Tab ikke de små på gulvet”, skrevet af Mette S. Wæver.
  12. ”Kompleks traumatisering hos barn, en udviklingspsykologisk forståelse”, skrevet af D.Ø. Nordanger & H.C. Braarud.
  13. "Graviditetens muligheder - en tid hvor relationer skabes og udvikles", skrevet af Margareta Brodén.
  14. "Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer – Familieambulatoriets interventionsmodel", en publikation fra Sundhedsstyrelsen af May Olofsson. Hent som pdf her.
  15. "Mentaliseringsbogen" af Per Wallroth.
  16. "En sikker base" af John Bowlby.
  17. "At bryde og knytte nære bånd" af John Bowlby.
  18. "Den følsomme hjerne” af Susan Hart
  19. "Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy  af Susan Hart og Rikke Schwarts.
  20. ”Tilknytningsteori” af Anders Brobjerg m.fl.
  21. "Attachmentforskningen" af Anne Rechenbachs (artikel)
  22. ”Udsatte børn og unge - en grundbog” af Niels Rosendal Jensen m.fl.
  23. ”Familie og børn i en opbrudstid” af Per Schultz Jørgensen
  24. ”At tale med børn - metodiske samtaler med børn i svære livssituationer” af Haldor Øvreeide
  25. ”Serviceloven - Socialreformen I” af Christian Breinholt
  26. ”Serviceloven 2016”af Carsten Høj Rasmussen
  27. ”Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge- en studiebog” af Jens H. Lund (red.)
  28. ”Social Arv Og Social Ulighed” af Niels Ploug m.fl.
  29. ”Inspiration til omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge: Viden om tidligere og forebyggede indsatser”. Rapport udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen 2016.
  30. ”Myten om faglighed eller enighed” af Morten Ejrnæs i Uden for nummer nr. 9
  31. ”Helhedssyn og forklaring - i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde ”af Jens Guldager & Morten Ejrnæs
  32. Mays og Kari Killéns bog "Sårbare børn", Akademisk forlag, København, 2003, og Kommuneforlaget, Oslo, 2003 
  33. "Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer – Familieambulatoriets interventionsmodel", en publikation fra Sundhedsstyrelsen i Danmark, 2005 og 2010, manuskript af May Olofsson

Diverse skrivelser

Fordybningsopgave - Vejledning

Efter ca. 84 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en 10-14 A4-siders fordybningsopgave, som tager udgangspunkt i en case fra den studerendes egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende anvender sin teoretiske viden om Systematisk sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og deres familie og demonstrerer en grundlæggende forståelse af tilknytningsteoriens begreber og pragmatiske anvendelse i praksis.

Fordybningsopgavens  emne og problemformulering skal findes indenfor den angivne litteraturliste, og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuchlag Christiansen.

Der tilbydes 1 times individuel vejledning pr. deltager af kursusleder Flemming Zuchlag Christiansen. Gruppeopgave er ikke mulig.

Opgavens design skal bygges op efter følgende skabelon:

  • Forside, (0. side)
  • Indholdsfortegnelse, (0. side)
  • Indledning med problemformulering, (½-1. side)
  • Brødtekst, (8-12 sider)
  • Afrunding, (½-1 side)
  • Litteraturliste (0 sider)
  • Bilag (0 sider)

Der skal skrives med skrifttype Times New Roman, skriftstørrelse 12 med 1½ linjeafstand og med en venstre/højre margen på 2,5 cm og en top/bund margen på 3 cm.

Opgaven skal være på mindst 10 sider og højst 14 sider.

Når man i opgaven henviser til en forfatter, men dog ikke citerer denne, så skal man skrive på følgende måde; så når Killén K. (1993)…….. og så skal den bog eller artikel, som I henviser til, være nævnt i litteraturlisten.

Hvis I citerer en forfatter ordret, så skal I skrive det på følgende måde; ”omsorgssvigt handler om relationer” (Brodén M., 2005, side 44)…. og igen, så skal den bog eller artikel I henviser til være nævnt i litteraturlisten.

Div. bilags materialer så som videoklip, interview-udskrift  m.m. vedlægges i 1 eksemplar med navn på og vil blive returneret til den studerende, når opgaveforløbet er blevet afsluttet.

Opgavens opbygning:

  • Forside
  • Indholdsfortegnelse
  • Indledning:  Beskrivelse af arbejdskontekst .Afgrænsning-Hvorfor har jeg valgt følgende emne og hvilke  fravalg har jeg gjort.
  • Design (opgave disposition)
  • Begrundelse som gør problemformuleringen tydelig
  • Problemformulering
  • Brødtekst: Hvordan vil jeg gribe opgaven an
  • Præsentation af case
  • Husk glidende overgang mellem de enkelte afsnit
  • Husk at fodnoter eller/og klare litteraturhenvisninger
  • Præsentation af materiale/case Analyse af materiale/case
  • Husk evt. noget om parallelprocesser, indre arbejdsmodeller og socioøkonomiske forhold
  • Konklusion/perspektivering
  • Hvad er jeg blevet opmærksom på
  • Hvad har jeg fravalgt
  • Hvad har jeg lært
  • Hvad har uddannelsen lært mig
  • Hvordan vil jeg handle anderledes fremover m.m.

God fornøjelse, hilsen

Flemming

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Anbefaling i forbindelse med skrivning af fordybelsesopgave på uddannelsen

I forbindelse med skrivning af den afsluttende fordybningsopgave på Den 1. årige efteruddannelse i Systematisk sagsbehandling i arbejdet med udsatte børn og deres familie, hvor rammen er 30 lektioner af 45. min. (22,5 timer), der anbefaler Toftemosegaard, at de studerende bevilliges 5 skrivedage, hvor de har mulighed for at fordybe sig i denne proces.

Det anbefales, at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen hos arbejdsgiver ansøger om disse 5 dage.

Venlig hilsen

Flemming Zuschlag Christiansen

Aut. Psykolog PD i familieterapi & Småbørnskonsulent

Daglig leder af Toftemosegaard

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Praktiske oplysninger: 

Start: Den 3.oktober 2017

Slut: Den 28.november 2018

Sted: Toftemosegaard, 4050 Skibby.

Deltagerantal: 12-22 deltagere

Pris: 45.975 kr.
 
Tilmeldingsfrist: Den 31.august 2017
 
For nærmere information:
Kontakt uddannelsesleder Ann-Sofi Johansen på ann-sofi@toftemosegaard.dk eller telefon