Omsorgssvigt og forebyggende arbejde.

LÆRINGSFORLØB OM DE UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONEN

Omsorgssvigt er også dit ansvar

Hvordan skabes en systematisk indsats i forhold til de udsatte børn i jeres daginstitution?

Daginstitutionen er en af de vigtigste arenaer til opdagelse og forebyggelse af omsorgssvigt, alene af den grund, at rigtigt mange børn tilbringer en stor del af deres hverdag her.
Forskningen viser os, at det oftest er ophobningen af risikofaktorer, der belaster børnene både her nu men også i høj grad deres fremtidige trivsel og udvikling. Derfor er det afgørende, at vi i daginstitutionerne har viden og begreber om risikofaktorerne samt udvikler et fælles sprog og arbejder systematisk for at kunne handle og skabe en kompensatorisk og komplementær indsats.

LÆRINGSFORLØBET VIL INDEHOLDE:

•  Identifikation af socialt udsatte børn, fra den forskning der foregår på dette område

•  Teori om tilknytning, indre arbejdsmodeller, neuroaffektiv udviklingspsykologi, mentalisering, resiliens, omsorgssvigt og det gode forældresamarbejde

•  Hvordan kan I netop i jeres daginstitution systematisk identificere de socialt udsatte børn i jeres daglige praksis? •  Hvordan skaber man kompenserende tilknytning?

•  Hvad står der i lovningen på området fx om underretninger og tidlig indsats?

•  Hvordan kan I som daginstitution skabe en forebyggende indsats?

•  Viden om det tværfaglige samarbejdes betydning

•  Viden om pædagogens rolle og egne  præferencers betydning

RISIKOTEGN:

• Ved forældre

• Ved barnets samspil med andre

• Ved barnets psykiske og fysiske udvikling

• Ved barnets adfærd i daginstitutionen

• Tegn på tilknytningsforstyrrelser

Flemming Zuschlag Christiansen formidler et solidt forståelsesgrundlag om:

• Omsorgssvigt

• Tilknytning og tidligt samspil

•  Daginstitutionens rolle og den enkelte pædagogs ansvar

Ved hjælp af cases vil Flemming formidle og give anvisninger på, hvordan viden om omsorgssvigt, tilknytningsteori og den nyeste neuropsykologi kan omsættes til forebyggende praksis i daginstitutionen.

TEORETISK AFSÆT: Ved hjælp af teori og fællesfaglige refleksioner, så vil vi forsøge at nå en fælles forståelse af, hvordan man i netop jeres daginstitution bedst muligt vil kunne højne det forebyggende arbejde.

I vil I få et solidt teoretisk grundlag til at tilrettelægge den forbyggende indsats inspireret af følgende metoder:

• AAI (Adult Attachment Interview)

• Genogram og livshistoriefortællinger

•  Care Index •  IWMC (International Working Model  of the Child)

• DUÅ (De Utrolige År) • COS-P (Circle of Security-Parenting)

• SOS (Signs of Safety)

• FIT (løbende feedback og evaluering)

• Den Løsningsfokuserede Tilgang

Vi vil bl.a. tage udgangspunkt i Kari Killén, Daniel Stern, Peter Fonagy, Susan Hart, John Bowlby, Bruce Perry, Dag Ø. Nordanger, Else Christensen, Glen Cooper, Kent Hoffman, Bert Powell, Margaretha Brodén, Patricia Crittenden, Per Schultz Jørgensen, Inger Thormann, Svend Aage Madsen, Michael White og Scott D. Miller m.


Underviser:

Flemming Zuschlag Christiansen

• Aut. psykolog

• Psykoterapeut MPF

• Pædagog

• Småbørnskonsulent

• PD. i Familieterapi

• Master in ART

Flemming Zuschlag Christiansen har mere end 29 års pædagogisk erfaring med børn, unge og voksne fra vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, integrerede institutioner, behandlingsinstitutioner, døgninstitutioner og sikrede afdelinger (surrogat fængsel) både som pædagog, leder, terapeut og supervisor.
Flemming har i mere end 10 år tilrettelagt småbørnskonsulent uddannelsen på Toftemosegaard og i Grønland og har her igennem haft et tæt samarbejde med nordens største kapaciteter inden for småbørnsrådet bl.a. Kari Killén. Desuden har Flemming været plejeforælder i 27 år for 5 børn.

PRAKTISK: Læringsforløbet kan arrangeres, som et længere udviklingsforløb, hvor I som personalegruppe vil få oplæg ud fra forskning, teori og metoder med cases og fælles refleksioner, og derefter kan i mellem undervisningsdagene gradvist få udviklet jeres fælles sprog og forståelse, jeres indsats og handlemuligheder i forhold til de udsatte børn i jeres daginstitution.
Læringsforløbet kan tilrettelægges både som et intensivt forløb over fx 3 måneder eller som et længere varende forløb over fx 1-2 år, alt efter jeres ønsker og økonomi. Vi kommer gerne til en uforpligtende samtale, hvor vi kan drøfte de forskellige muligheder, ligesom vi gerne hjælper jer med at lave en projektbeskrivelse, som I evt. kan bruge til at søge eksterne midler.