Den 1-årige efteruddannelse til familiebehandler med fokus på:

Systemisk narrativ teori og metoder

Tidlig indsats og forebyggende arbejde

Download flyer

Formål:

Formålet med efteruddannelsen er at styrke en systematisk familiebehandling og videreudvikle det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og unge, og skabe et fælles forståelsesgrundlag for de faggrupper, som møder udsatte børn og forældre tidligt i barnets liv. De studerende vil få en grundig indføring i den systemisk narrative teori og praksis, ligesom formålet er at skabe en større forståelse og viden om den mentaliseringsbaserede tilgang i arbejdet med sårbare børn og familier. Derfor vil teori om tidlig indsats og mentalisering være et centralt omdrejningspunkt på uddannelsen, og særligt hvordan man kan arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge og deres familie, som ofte har en skrøbelig mentaliseringsevne. Gennem viden om tilknytningsteori og mentalisering vil de studerende lære egne følelser og tanker at kende og forstå, da denne indsigt hænger tæt sammen med evnen til at regulere egne og andres følelser. At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion, og derfor central i arbejdet med uregulerede børn og unge deres forældre.

Den 1-årig efteruddannelse til familiebehandler har fokus på:

• En helhedsorienteret differentieret tilgang (HTD) til undersøgelser og behandling efter Kari Killéns model.
• Systemisk narrativ teori og metode.
• Den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT).
• Forskning om omsorgssvigt (vanrøgt og forskellige former for overgreb).
• Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
• Præsentation af tilknytningsforankret forskningsmetoder modificeret til brug i praksis.
• Gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer.
• Præsentation af anerkendte metoder anvendt indenfor familiebehandling og tidlig indsats
• Præsentation af terapeutiske tilgange, og hvordan ved vi hvad der virker?
• Relations forankret samtaler med udsatte børn og unge og deres familie.
• Tværfagligt samarbejde, netværkssamtaler, inddragelse af familien.
• Den lovgivningsmæssige ramme herunder serviceloven.
• Det kommunale ansvar for børne- og ungeområdet.
• Parallelprocesser og egne indre arbejdsmodellers betydning i arbejdet med udsatte og sårbare familier.
I efteruddannelsen indgår aktuelle og centrale teorier og metoder i socialt arbejde med udsatte børn og deres familie bl.a. helhedssynet, risikobegrebet, forældrekompetencer, inddragelse af barnets perspektiver og det tværprofessionelle samarbejde. Desuden er der fokus på den aktuelle lovgivning. Refleksion og socialfaglig analyse er lagt an på, at deltagernes erfaring fra praksis indgår i undervisningen.

Målgruppe:

Uddannelsen henvender sig primært til fagpersoner, der arbejder med behandling af børn, unge og familier. Det kan f.eks. være pædagoger, socialrådgivere, lærere, social- og sundhedsassistenter, faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter m.fl.
Desuden er efteruddannelsen relevant for ansatte inden for tilgrænsende områder f.eks. dag- og døgntilbud på børne- og ungeområdet – kommunale såvel som private (døgninstitutioner og opholdssteder). Endelig kan efteruddannelsen være velegnet for undervisere i udsatte børn og unge.
BEMÆRK: At uddannelsen kan tælle som indgangsår, og giver dermed muligheden for optagelse på vores 3-årige overbygningsuddannelse til systemisk narrativ familieterapeut, som samlet giver titlen psykoterapeut i systemisk narrativ familieterapi (psykoterapeut MPF).

Optagelseskriterier:

Uddannelsen regnes, som en efteruddannelse. Alle deltagere skal have følgende kvalifikationer for at kunne starte på efteruddannelsen:

  • Mellemlang videregående uddannelse som f.eks. socialrådgiver, pædagog, sygeplejerske, lærer, social- og sundhedsassistent eller en længerevarende videregående uddannelse som f.eks. læge, psykolog eller anden akademisk uddannelse eller være studerende på en videregående uddannelse indenfor de nævnte professioner.
  • Være i stand til at kunne læse teoretiske artikler på dansk, svensk, norsk og engelsk (i begrænset omfang) samt forstå film med engelsk tale.

Udover ovennævnte kriterier har ansøgere, der er i en arbejdspraksis, der indeholder interventionsopgaver med sårbare børn og deres forældre fortrinsret. Med arbejdspraksis menes, at man helt konkret arbejder med sårbare/truede børn og deres nærmeste omsorgspersoner.

Mulighed for optagelse via dispensation
Det vil efter en konkret vurdering, og med baggrund i en motiveret ansøgning være muligt at søge optagelse med dispensation, hvis man fx ikke har en mellemlang videregående uddannelse som nævnt ovenfor.

Indhold:
Uddannelsen indeholder 125 lektioner fordelt på 8 moduler, 7 undervisningsmoduler af to dage, og et modul til skrivning af en fordybelsesopgave (10-14 sider) sat til 27 lektioner.

Struktur og forventninger:

Undervisningen består af vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, træning og øvelser samt supervision med udgangspunkt i deltagernes egen praksis, optaget på video.

Det forventes, at deltagerne deltager aktivt i øvelser, træner metoder og bidrager med video fra egen praksis. Det er derfor en forudsætning for deltagelse i uddannelsen, at deltagerne har kontakt med børn, unge og familier, og at der er mulighed for at afprøve teorien i kontakten med disse, og dokumentere dette med videooptagelser eller medbragte cases.

Undervisningsdage:

Der vil være 14 undervisningsdage fra kl. 9.00-16.00 og et modul til udarbejdelse af fordybelsesopgave sat til , i alt 150 lektioner.

Modul Lektioner               Dato  Tidspunkt      Underviser
1        7 D. 20. og d. 21. januar 2021 Kl. 9-16 Flemming Zuschlag Christiansen
2        7 D. 22. og d. 23. marts 2021 Kl. 9-16 Flemming Zuschlag Christiansen
3        7 D. 14. og d. 15. april 2021 Kl. 9-16 Anna Fjeldsted
4        7 D. 19.maj 2021 og d. 20. maj 2021 Kl. 9-16 Flemming Zuschlag Christiansen
5        7 D. 21. juni 2021

D. 22. juni 2021

Kl. 9-16 Dorte Bærentzen

Flemming Zuschlag Christiansen

6        7 D. 16 august 2021

D. 17. august 2021

Kl. 9-16 Maja Nørgård Jacobsen

Flemming Zuschlag Christiansen

7        30 D. 17. august-17. september 2021 Fordybelsesopgave
8        7 D. 26. og d. 27. oktober 2021 Kl. 9-16 Flemming Zuschlag Christiansen

Indholdet på de enkelte moduler:

Modul 1, D. 20. og d. 21. januar 2021

Dag 1:
• Velkomst og præsentation af hinanden og studieplan ved kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen.
• Om at være studerende på Toftemosegaard.
• Toftemosegaards værdier.
• Grundbegreber, som er uddannelsen fundament.
• Hvad ved vi om sårbare børn og familier, hvem er de?
• Forskning og teori om omsorgssvigt og sårbarhed (vanrøgt og forskellige former for overgreb).
• Det kommunale ansvar for børne- og ungeområdet.
• Den lovgivningsmæssige ramme herunder serviceloven, §52 og §50 undersøgelser, afgrænsning mellem servicelovens §11 og 50 – systematik i sagsbehandlingen og systematisk inddragelse af familie og netværk – servicelovens § 47 m.fl.

Dag 2:
Program:
• Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
• Udviklingstraume og tolerancevinduet.
• Den første præsentation af og indføring i:
o Systemisk og narrativ teori.
o Neuro-affektiv udviklingspsykologi.
o MBT (Den mentaliserings baserede tilgang).
o HDT (Den Helhedsorienteret Differentieret Tilgang)

Underviser begge dage: Flemming Zuschlag Christiansen

Modul 2,D. 22. og d. 23. marts 2021

Metoder i behandlingsarbejdet
Dag 1:
• Vigtige begreber i familiebehandlingen.
• Magt, diskurs og roller i familiearbejdet.
• Intervention i arbejdet med sårbare familier og deres børn, og hvordan vi får det til at give mening for familien.
• Præsentation af konkrete metoder til familiebehandling.o Den løsningorienteret tilgang
o Den systemisk narrative tilgang
o Den mentaliseringbaseret tilgang
• Rollespil og øvelser med udgangspunkt i case fra deltagernes egen praksis.

Dag 2:

Vi arbejder videre med konkrete metoder til familiebehandling

o Parallelprocesser og egne indre arbejdsmodellers betydning.
o Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)
o Adapted Aggression Replacement Training (AART)
o De utrolige år (DUÅ)
o IKP (Ikke konfronterende pædagogisk tilgang)
o FIT (Feedback Informed Treatment)
o Circle of Security – Parenting (COS-P)
o Alarm Distress BaBy Scale (ADBB)
o M.fl.
Underviser 1. dag: Dorte Bærentzen

Underviser 2. dag: Flemming Zuschlag Christiansen

Modul 3,d. 14. og d. 15. april 2021

Den narrative tilgang i arbejdet med sårbare børn og deres familie.
Dag 1:
• Narrative grundbegreber, og hvordan de anvendes i praksis.
• Denne dag vil der være fokus på praksis gennem eksempler, træning i teknikkerne og refleksioner over disses relevans for deltagernes arbejde med børn, unge og voksne
• Du får en grundlæggende introduktion til narrativ samtalepraksis samt dens metoder, så du kan være med til at skabe udsyn til flere fortællinger og dermed flere handlemuligheder og perspektiver på livet.
• Du får indsigt i det menneskesyn, som udgør det etiske fundament i den narrative samtalepraksis.
• Du får metodiske færdigheder, som kan være med til at styrke alternative fortællinger, herunder interview- og samtaleteknikker.
• Du får mulighed for at udbygge din forståelse af hvordan man kan arbejde med børn, unge og familier og får konkrete ideer til at håndtere de dilemmaer og vanskeligheder, som kan opstå i arbejdet med denne målgruppe.

Underviser: Anna Fjeldsted

Modul 4,D. 19. og d. 20. maj 2021

Tværfagligt samarbejde og familiearbejdet i praksis.
Dag 1:
• Bliv bevidst om, hvordan dit eget perspektiv påvirker arbejdssituationen og
genkende de typiske faldgruber, når du samarbejder på tværs af professioner og kulturer.
• Viden om egen og andres perspektiver i at samarbejde på tværs og den relationelle koordinering om komplekse opgaver
• Metoder til at arbejde med kommunikation, der fremmer det gode samarbejde og dermed chancen for, at familien finder indsatsen brugbar.
• Øvelser og rollespil
Dag 2:
• Tværfagligt samarbejde, hvordan samarbejder man med andre faggrupper
• Hvordan styrker man sine relationelle og tværkulturelle kompetencer.
• Hvordan du skaber man succes i samarbejdet omkring familiearbejdet.
• Forstå din og andres positioner i samarbejdet.
• Øvelser og rollespil
Underviser : Flemming Zuschlag Christiansen

Modul 5,d.D. 21. og d. 22. juni 2021

Den nyeste hjerneforskning, hvordan kan vi bruge denne i arbejdet som familiebehandler.
Dag 1:
• Tilknytningsforskning, hjerne- og traumeforskning og neuroaffektiv udviklingspsykologi med fokus på tidlig indsats.
• Den 3-enige hjerne, udviklingstraume, tolerancevinduet, Bruce Perrys 3 R’er, nærmeste udviklingszone, top down, down-top o.m.a.
Dag 2:
• Præsentation af tilknytningsforankret forskningsmetoder modificeret til brug i praksis, fx:
o Genogram
o CI (Care Index) videobaseret observationer af samspil, som gør det muligt at differentiere mellem godt nok forældreskab, risiko situationer og omsorgssvigt.
o IA (Insight Assessment), som undersøger forældrenes mentaliseringsevne forhold til barnet
o WMCI (Working Model of the Child Interview) som undersøger forældrenes indre arbejdsmodel af barnet.
o AAI (Adult Attachment Interview) som er udviklet for at sige noget om barnets tilknytning til sine forældre.
o PTI (Prænatalt tilknytnings interview)

Undervisere:

1.dag: Dorte Bærentzen

2. dag: Flemming Zuschlag Christiansen

Modul 6,d. 16. og d. 17. august 2021

Dag 1:

Hvad er mentalisering?
• Hvorfor er mentalisering vigtigt? Teoretisk og empirisk fundament
• Mentaliseringsbaserede principper og værktøjer til brug i praksis
• Hvordan kan barnets og forældrenes adfærd påvirke mig som professionel, og hvordan kan jeg håndtere det? Vi arbejder her på at styrke vores egne mentaliseringskompetencer
• Dagen indeholder øvelser og eksempler fra praksis nævnes løbende
• Værktøjer til brug i praksis udleveres til deltagerne
• Hvordan kan barnets adfærd påvirke mig som professionel, og hvordan kan jeg håndtere det? Vi arbejder her på at styrke vores egne mentaliseringskompetencer
• Vi går i dybden med de enkelte redskaber og får dem ind under huden ved at koble det op på jeres hverdag og børn
• Der vil være øvelser og eksempler fra praksis dagen igennem

Dag 2:
Vi arbejder videre med, hvordan den mentaliseringsbaserede tilgang kan anvendes i praksis, i arbejdet med gravide, spædbørn, børn, unge, familier og udsatte borger.

Undervisere:

1. dag: Maja Nørgård Jacobsen

2. dag: Flemming Zuschlag Christiansen

Modul 7, d. 17. august 2021-d. 17. september 2021
Fordybelsesopgave
Efter 84 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en 10-14 A4-siders fordybningsopgave, som beskriver et relevant forløb i egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende har anvendt den teori og metoder, der er blevet gennemgået på uddannelsen med særlig opmærksomhed på familiebehandling, forebyggende arbejde, arbejde med udsatte børn og unge, eller hvor de nævnte temaer behandles ud fra et helhedssyn. Derudover skal den studerende demonstrere en grundlæggende forståelse for den gennemgåede teori samt grundbegreber anvendt i praksis. Fordybningsopgavens emne og problemformulering skal findes indenfor den angivende litteraturliste, og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Opgaven + bilag i form af videoklip, dvd’er, lydoptagelser o. lign. fremsendes via sikkermail.
Det afsluttende skriftlige arbejde evalueres af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Opgaven bedømmes som bestået eller ikke bestået. Såfremt en deltager får bedømmelsen ikke bestået, så er der mulighed for om- eller gennemskrivning af dele af opgaven.
Hvis den studerende ikke gennemfører opgaveskrivningen indenfor den afsatte tidsfrist, så er det muligt efter aftale og på den studerendes initiativ af aflevere opgaven senest 1 år efter den aktuelle opgavefrist.

Modul 8,d.26. og d. 27. oktober 2021
Familiebehandling i praksis, hvad har vi lært?
Dag 1:
• Frem til frokost anden dagen, arbejdes der yderligere med integrering af de præsenterede metoder i arbejdet med udsatte børn og deres familier
• Med udgangspunkt i konkrete situationer fra de studerendes arbejde, vil der blive lavet rollespil med inddragelse af det gennemgåede pensum, og givet direkte feedback fra reflekterende team (de medstuderende + underviser)
Dag 2:
• Der arbejdes videre med integrering af de præsenterede metoder i arbejdet med udsatte børn og deres familier.
• Efter frokost er der opsamling og evaluering af uddannelsen og egen læring, plus afslutning med uddeling af uddannelsesbevis.

Afsluttende opgave:

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig individuel opgave på 10-14 normalsider. Der gives efterfølgende en kort skriftlig feedback på opgaven, og der udstedes et uddannelsesbevis.

Udstedelse af uddannelsesbevis kræver en fremmødeprocent til undervisningen

Kursusleder og gennemgående underviser:

Flemming Zuschlag Christiansen

Aut. psykolog, pædagog, Master in ART,
Psykoterapeut MPF, PD. i Familieterapi
Indehaver at Psykologselskabet Toftemosegaard


Gæsteundervisere:

Maja Nørgård Jacobsen

Aut. psykolog. Maja har specialiseret sig i den mentaliseringsbaserede tilgang med særligt fokus på vurdering/udredning af mentaliseringsevne”.


Dorte Bærentzen

Master i familieterapi, småbørnskonsulent, psykoterapeut uddannelse i neuroaffektiv psykoterapi, psykoterapeut med speciale i familie og børn.


Anna Fjeldsted

Psykolog med speciale i narrative og poststrukturalistiske tilgange i arbejdet med unge. Egen praksis med fokus på narrativ praksis.

Sted:

Psykologselskabet Toftemosegaard, Manderupvej 3, 4050 Skibby. Samkøring kan arrangeres.

Forplejning:

Alle dage vil der være fuld forplejning, dvs. morgenmad, frokost, frisk frugt, isvand, kaffe/te, sodavand, kage og snacks.

Antal deltagere: Min. 15 og max. 22 deltagere.

Pris:

29.500 kr. og er inkl. morgenmad mellem kl. 8:30-9.00, frugt og isvand om formiddagen, frokost og eftermiddagskaffe/te med kage. Bemærk at overnatning ikke er inkluderet. Betalingen sker i 4 rater: D. 15. januar 2021, d. 15. april 2021, d. 15. juni 2021 og d. 20. september 2021. Der kan aftales betaling for hele beløbet på en gang eller flere rater.

Tilskud:

Du kan prøve om det er muligt at få tilskud til uddannelsen fra Socialstyrelsen, Den Kommunale- og Den Regionale Kompetencefond. Den kommunale og Den Regionale Kompetencefond giver støtte både til enkelte moduler og til en fuld efteruddannelse.

Det kræver, at du er omfattet af en overenskomst mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening, BUPL, FOA, Forhandlingskartellet, HK Kommunal, Dansk Metal, Socialpædagogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund eller 3F.

Læs mere og ansøg på Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond

Optagelse:

Ansøgning om optagelse kan foretages elektronisk på ansøgningsskemaet  eller på nedenstående link. Optagelse vil ikke være efter princippet først til mølle….men efter en konkret faglig vurdering af hvert enkelt ansøges kvalifikationer, da vi ønsker at sammensætte et tværfagligt efteruddannelseshold. Besked om man er optaget eller ej, vil ske umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb den 15. december 2020

Skriftlig bindende ansøgning til uddannelsen skal ske senest d. 15. december 2020.

Det er muligt frem til ansøgningsfristens udløb den 15. december,  skriftligt at tilbagetrække sin ansøgning. Efter denne dato er man, såfremt man bliver optaget, forpligtet til at betale den fulde kursusafgift, også selv om man ikke fuldfører uddannelsen.

Husk at læse vores afbestillingsbetingelser. Klik her.

Litteratur:Der vil være litteraturhenvisning til hvert undervisningsmodul, der forudsættes læst. Grundbøgerne på uddannelsen, hvor nogle skal læse helt og andre kun udvalgte kapitler, er:

  1. ”Systematisk sagsbehandling i børnesager- principper og arbejdsgange”, af Marianne Caspersen og Charlotte Laustsen
  2. ”Børnelove Og Socialpædagogik gennem Hundrede År”, af Inge M. Bryderup
  3. ”Født til kærlighed”, skrevet af Bruce D. Perry & Maia Szalavitz
  4. ”Drengen der voksede op som hund”, af Bruce D. Perry & Maia Szalavitz
  5. ”En bedre start. Livsduelighed for de allermindste”. Egmont rapporten 2016.
  6. ”Omsorgssvigt Bind II -Praksis og ansvar”, af Kari Killén
  7. ”Omsorgssvigt, Bind 1 –Det teoretiske grundlag”, af Kari Killén
  8. “Barndommen varer i generationer”, af Kari Killén.
  9. ”Forebyggende arbejde i daginstitutionen”, af Kari Killén
  10. ”Kompleks traumatisering hos barn, en udviklingspsykologisk forståelse”, af D.Ø. Nordanger & H.C. Braarud.
  11. “Graviditetens muligheder – en tid hvor relationer skabes og udvikles”, af Margareta Brodén.
  12. “Mentaliseringsbogen” af Per Wallroth.
  13. ”Mentaliseringskompetence – i professionel praksis med udsatte børn, unge og familier”, af Maja Nørgård Jacobsen
  14. “En sikker base” af John Bowlby.
  15. “At bryde og knytte nære bånd” af John Bowlby.
  16. “Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy af Susan Hart og Rikke Schwarts.
  17. ”Tilknytningsteori” af Anders Brobjerg m.fl.
  18. “Attachmentforskningen” af Anne Reichenbachs (artikel)
  19. ”Udsatte børn og unge – en grundbog” af Niels Rosendal Jensen m.fl.
  20. ”Familie og børn i en opbrudstid” af Per Schultz Jørgensen
  21. ”At tale med børn – metodiske samtaler med børn i svære livssituationer” af Haldor Øvreeide
  22. ”Serviceloven – Socialreformen I” af Christian Breinholt
  23. ”Serviceloven 2016”af Carsten Høj Rasmussen
  24. ”Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge- en studiebog” af Jens H. Lund (red.)
  25. ”Social Arv Og Social Ulighed” af Niels Ploug m.fl.
  26. ”Inspiration til omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge: Viden om tidligere og forebyggede indsatser”. Rapport udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen 2016.
  27. ”Myten om faglighed eller enighed” af Morten Ejrnæs i Uden for nummer nr. 9
  28. ”Helhedssyn og forklaring – i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde”af Jens Guldager & Morten Ejrnæs
  29. Serviceloven §§ 11, 19, 46, 47, 48, 48a, 50, 52, 50 a-c, 140, 152, 153, 154, 155, 155 b. (Kan findes på følgende link: http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/servicelov)
  30. FNs Børnekonvention artikel 3, 9 og 12.

Diverse skrivelser

Fordybelsesopgave – Vejledning

Efter ca. 84 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en 10-14 A4-siders fordybningsopgave, som tager udgangspunkt i en case fra den studerendes egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende anvender sin teoretiske viden om arbejdet med udsatte børn og deres familie og demonstrerer en grundlæggende forståelse af tilknytningsteoriens begreber og pragmatiske anvendelse i praksis.

Fordybningsopgavens  emne og problemformulering skal findes indenfor den angivne litteraturliste, og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen.

Der tilbydes 1 times individuel vejledning pr. deltager af kursusleder Flemming Zuchlag Christiansen. Gruppeopgave er ikke mulig.

Opgavens design skal bygges op efter følgende skabelon:

  • Forside, (0. side)
  • Indholdsfortegnelse, (0. side)
  • Indledning med problemformulering, (½-1. side)
  • Brødtekst, (8-12 sider)
  • Afrunding, (½-1 side)
  • Litteraturliste (0 sider)
  • Bilag (0 sider)

Der skal skrives med skrifttype Times New Roman, skriftstørrelse 12 med 1½ linjeafstand og med en venstre/højre margen på 2,5 cm og en top/bund margen på 3 cm.

Opgaven skal være på mindst 10 sider og højst 14 sider.

Når man i opgaven henviser til en forfatter, men dog ikke citerer denne, så skal man skrive på følgende måde; så når Killén K. (1993)…….. og så skal den bog eller artikel, som I henviser til, være nævnt i litteraturlisten.

Hvis I citerer en forfatter ordret, så skal I skrive det på følgende måde; ”omsorgssvigt handler om relationer” (Brodén M., 2005, side 44)…. og igen, så skal den bog eller artikel I henviser til være nævnt i litteraturlisten.

Div. bilags materialer så som videoklip, interview-udskrift  m.m. vedlægges i 1 eksemplar med navn på og vil blive returneret til den studerende, når opgaveforløbet er blevet afsluttet.

Opgavens opbygning:

  1. Forside
  2. Indholdsfortegnelse
  3. Indledning:  Beskrivelse af arbejdskontekst .Afgrænsning-Hvorfor har jeg valgt følgende emne og hvilke  fravalg har jeg gjort.
  4. Design (opgave disposition)
  5. Begrundelse som gør problemformuleringen tydelig
  6. Problemformulering
  7. Brødtekst: Hvordan vil jeg gribe opgaven an
  8. Præsentation af case
  9. Husk glidende overgang mellem de enkelte afsnit
  10. Husk at fodnoter eller/og klare litteraturhenvisninger
  11. Præsentation af materiale/case Analyse af materiale/case
  12. Husk evt. noget om parallelprocesser, indre arbejdsmodeller og socioøkonomiske forhold
  13. Konklusion/perspektivering
  14. Hvad er jeg blevet opmærksom på
  15. Hvad har jeg fravalgt
  16. Hvad har jeg lært
  17. Hvad har uddannelsen lært mig
  18. Hvordan vil jeg handle anderledes fremover m.m.

God fornøjelse,

hilsen Flemming

Anbefaling i forbindelse med skrivning af fordybelsesopgave på uddannelsen

I forbindelse med skrivning af den afsluttende fordybningsopgave på Den 1. årige efteruddannelse til familiebehandler i arbejdet med fokus på tidlig indsats og forebyggende arbejde, anbefaler Toftemosegaard, at de studerende bevilliges 5 skrivedage, hvor de har mulighed for at fordybe sig i denne proces.

Det anbefales, at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen hos arbejdsgiver ansøger om disse 5 dage.

Venlig hilsen

Flemming Zuschlag Christiansen

Aut. Psykolog , Småbørnskonsulent,

Psykoterapeut MPF og Master in ART

Indehaver af Toftemosegaard.

Praktiske oplysninger:

Start: D. 20. januar 2021

Slut: D. 27. oktober 2021

Sted: Toftemosegaard, 4050 Skibby.

Deltagerantal: 12-22 deltagere

Pris: 29.500 kr.

Ansøgningsfrist: D. 15. december 2020

For nærmere information:

Kontakt uddannelses-ansvarlig Ann Sofi Johansen på ann-sofi@toftemosegaard.dk eller telefon 2112 5011