Den 1-årige efteruddannelse til ungdomskonsulent inkl. uddannelsen til certificeret AART træner

Denne side indeholder en beskrivelse af den 1-årige efteruddannelse til ungdomskonsulent, som vi udbyder på Psykologselskabet Toftemosegaard udarbejdet af aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen. Bemærk, at uddannelsen også indenholder en certificeret AART træner uddannelse på sammenlagt 8 dage inkl. eksamen.

(Der tages forbehold for ændringer, og Toftemosegaard forbeholder sig retten til løbende at ændre i indhold, struktur og undervisere).

Målgruppe:

Lærere, socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper med en mellemlang videregående grunduddannelse inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, som arbejder med, eller har planer om at arbejde med unge fx på på opholdssteder, som SSP medarbejder, kontaktperson, misbrugskonsulent,mentor, på døgninstitution, i ungdomsklub, i særligt tilrettelagte projekter, som gadeplansmedarbejder, på sikrede institutioner m.fl.

Optagelseskrav:

Kvote 1. Lærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker og andre faggrupper med en mellemlang grunduddannelse inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, som bruger samtalen i pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag og problemstillinger.

Kvote 2. Ansøgere med anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, som i omfang svarer til punkt 1 kan optages, hvor der i vurderingen lægges vægt på relevant indhold og arbejdsmæssigt erfaring i forhold til at blive optaget.

Generelle optagelsebetingelser: Optagelse på uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter og have mindst 3 års dokumenteret praktisk erfaring inden for denne uddannelse.

Der foretages en individuel vurdering af hver enkelt ansøger på baggrund af fremsendt dokumentation af uddannelsen, kurser og relevant arbejdserfaring og evt. en uddybende samtale. Vurderingen tager udgangspunkt i ansøgerens forudgående uddannelse, kurser og erhvervserfaringer.

Specifikke formål:

Den 1-årige efteruddannelse til ungdomskonsulent har til formål:

• At kvalificerer de studerende til at arbejde pædagogisk med større børn og unge med et særligt fokus på udsatte unge.
• At den studerende forstår sig selv og sin profession i et samfunds- og forandringsperspektiv med fokus på det postmoderne samfund og de postmoderne ungdomsmønstre.
• At uddanne den studerende til at forbinde analyse og refleksion med konkrete problemstillinger i forhold til egen praksis.
• At den studerende opnår forståelse for og evne til at analysere den betydning samfundet og dets forandringer har i relation til det sociale felt med et særligt fokus på ungdomssociologi.
• At indføre den studerende i den systemiske tænknings grundprincipper med et særligt fokus på det narrative og poststrukturalistiske perspektiv.
• At den studerende får indsigt i psykopatologi og dens historiske udvikling.
• At den studerende opnår viden om forskellige behandlingsmetoder og behandlingsarbejdet med børn og unge.
• At give den studerende mulighed for at udvikle handlekompetence i det daglige arbejde inden for eget specialområde.
• At præsentere anerkendte metoder til arbejdet med større børn og unge med særlig fokus på AART, MI og IKP.
• At uddanne de studerende til certificerede AART trænere.
• At give den studerende mulighed for at arbejde med såvel faglige- som personlige kompetencer.
• At håndtere komplekse- og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge såvel professionelt som personligt.
• Selvstændigt at kunne indgå i et fagligt- og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en socialfaglig professionel etik.
• At udvikle den studerendes evne til at indgå i reflekterende samtaler.

Den 1-årige efteruddannelse til ungdomskonsulent sigter mod at træne den studerende i kommunikation, samtaler, behandlingsmetoder, teamarbejde og tværfagligt samarbejde ud fra et systemisk narrativt perspektiv til brug i den studerendes egen arbejdskontekst. Som udgangspunkt er det hensigten, at de studerende skal kunne bruge uddannelsen til at udføre pædagogisk behandlingsarbejde med de unge/brugere/klienter/familier, som de møder i deres hverdag på arbejdspladsen med fokus på:

• At de studerende får en grundig indføring i ungdomsociologi, pædagogik og udsatte børn og unges placering i det postmoderne samfund.
• At de studerende styrker og udvikler personlige og professionelle færdigheder i relation til deres jobfunktion.
• At de studerende får en grundig indføring i pædagogiske metoder, der kan anvendes i arbejdet med større børn og unge med et særligt fokus på metoderne AART.
• At deltagerne indføres i systemiske og narrative teorier og grundbegreber, og at disse teorier omsættes til konkret praksis.
• At deltageren opnår forståelse og et indgående kendskab til sig selv og sin rolle og virkning herunder magtforhold, ansvar og etik.

Undervisningsform:

• Oplæg fra undervisere og gæstelærere.
• Læsning og refleksion af litteratur.
• Supervision af den studerendes praksis.
• Supervision af team-arbejde i forskellige praksisformer.
• Rollespil, øvelser og træning i systemiske narrative samtaler og metoder.
• Se div. videofilm og være indstillet på selv at blive filmet.

Strukturen på den 1-årige efteruddannelse til ungdomskonsulent.

Uddannelsen er på i alt 177  timer, fordelt på 152 undervisningslektioner fordelt på 18 undervisningsdage fra 9.00-16.00 plus 2 internater á 3 dage og en afsluttende fordybningsopgave, som er berammet til 25 timer. Fællesafslutningen er ikke indregnet i det samlede antal time.

Modul oversigt:

Modul	Antal dage	Timer	Datoer
1	2	12	17. og 18. januar 2018
2	2	12	1. og 2. marts 2018
3	2	12	9. og 10. april 2018
4	3 (internat)	22	16-18.maj 2018
5	2	12	25. og 26.juni 2018
6	2	12	16. og 17. august 2018
7	3	12	26.-28.september 2018
8	2	22	29. og 30. oktober 2018
9	2	12	29. og 30.november 2018
10	2	12	7. og 8. januar 2019
11	2	12	25. og 26. februar 2019
12	Opgaveskrivning	25	26. februar-12. april 2019
Ialt dage	22	177 timer ink. opgave	Afslutning d. 30. maj 2019 kl. 13.00-16.00

Indholdet på de enkelte moduler på ungdomskonsulent uddannelsen.

Modul 1, den 17. og 18.januar 2017

Tema 1:

Uddannelsesplan og Psykologselskabet Toftemosegaard grundsyn på individ (børn, unge og voksne), familie og samfund set ud fra et interventionelt synspunkt.

Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i Psykologselskabet Toftemosegaards overvejelser om uddannelsens opbygning, indhold og formål, og en præsentation af Psykologselskabet Toftemosegaards grundsyn på børn, unge og voksne og den postmoderne familie i det postmoderne samfund. De studerendes menneskesyn, egne værdier og normer sættes i spil. Desuden præsenteres de etiske regler.

Der laves ligeledes en grundig forventningsafstemning, hvor der præciseres, at deltagerne er bekendt med, at uddannelsen har et teoretisk såvel som praktisk indhold, og deltagerne skal have motivation til at medvirke i egen personlig udvikling både under egne øvelser men også i gruppen. Det præciseres, at man er forpligtet til at være aktiv deltagende, bl.a. ved at inddrage cases fra egen praksis, og ikke blot tilskuer til de øvrige deltageres udvikling.

Tema 2:

Ungdomsociologi, pædagogisk sociologi og udsatte unge.

Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i det postmoderne samfund, samt en indføring i, hvordan man identificerer og analyserer sociologiske problemstillinger inden for det pædagogiske fagområde.

Litteratur:

1. ”Studieplanen for uddannelsen til Ungdomskonsulent”, udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard
2. “UNGDOMSSOCIOLOGI” AF YVONNE MØRCK, MOGENS NYGAARD CHRISTOFFERSEN, KJELD MAZANTI SØRENSEN. Forlag: Columbus, 2015.
3. “Personlighedspsykologi”, af Preben Bertelsen.Forlaget Frydenlund, 2016.
4. “Socialpsykologi- en introduktion”, af Rolf Kuschel, Per Schultz Jørgensen. Forlaget Frydenlund, 2006.

Artikler:

1. Søren Hertz i –Udsatte børn og unge – en grundbog , Hans Reitzels Forlag,2015.
   Social uorden bliver gjort til individuel uorden, kapitel 17
2. “De gode grunde til børns og unges problemadfærd”, af Søren Hertz, 2003 Kapitel til KVIS e-learning: ”Børns netværk – at bryde den negative sociale arv”, et kursus udbudt af Undervisningsministeriet. Kapitel 2: De gode grunde til børn og unges problemadfærd

Modul 2, den 1. og den 2. marts 2018

Tema 1:

Kommunikationsteori og systemisk narrative grundbegreber – del 1

Formålet med dette tema er, at de studerende får et indblik i kommunikationsteori og de systemisk narrative grundbegreber s.s.:

• Kybernetik
• Konstruktivisme
• Epistemologi
• Domæneteori
• Kontekst
• Uærbødighed
• Kommunikationsmønstre
• Diskurs
• Sprog, køn, etnicitet, kulturelle og sociale mønstres betydning i en samtale
• Mønstre i interpersonelle interaktioner
• AI (appreciative inquiry – anerkendende kommunikation)

Tema 2:

Behandlingsarbejde med udsatte børn og unge- Hvad ved vi? Hvad virker?

På dette tema vil de studerende vil blive præsenteret for en bred vifte af metoder med særlig opmærksomhed på anerkendende metoder i arbejdet med større børn og unge.

Litteratur:

1. ”Fra systemteori til familieterapi” af Borrik Schjødt og Thor Aage Egeland. Kbh.Jørgen Paludan, 1992.
2. “Socialt arbejde med udsatte unge” af Benny Lihme. Akademisk Forlag, 2013.
3. “Resiliensprocesser – begreb, forskning og praksis”af Ida Skytte Jakobsen. Akademisk Forlag, 2014.
4. ”Reflekterende processer: Samtaler og samtaler om samtalerne” af Tom Andersen. Dansk psykologisk Forlag, 1996.

Artikler:

1. “Teorien-bag-appreciative-inquiry“ .Macmannberg.dk
2. ”Interviewet som intervention”, af Karl Tomm: 1. del: FORUM nr. 2, 1992 + 2. del: FORUM nr. 3, 1992 + 3. del: FORUM nr. 4, 199
3. “Spørgsmaalstyper genfortolket“. Macmannberg.dk
4. ”De tre bølger i systemisk tænkning”, af Jacob Mosgaard i Systemisk Forum, vol. 16, nr. 3, 200

Modul 3, den 9. og 10. april 2018

Tema 1:

Psykopatologi

Psykopatologiske beskrivelser og karakteristik af de symptomer, der afgrænser og kendetegner psykiske lidelser fx personlighedsforstyrrelser, vrangforestillinger og angst og depression vil blive præsenteret.

Vi vil ligeledes kigge på diagnosesystemet ICD-10, som anvendes til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Tema 2:

Diagnose og børn- og ungebehandling i kontekst.

Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i, at problemadfærd hos børn og især unge både er ”problematisk” – men også er en invitation til at bevare troen på, modet til og håbet om, at det kan blive muligt at skabe relevante kontekster til at introducere og give liv til ressourcefyldte historier, som kan genskabe troen og drømmene om…..

Børn og unge med særlige udfordringer s.s diagnoser, selvskadende adfærd, udadreagerende adfærd, suicidale truede, borderline, radikaliserede, gadebørn, prostituerede, o.m.a.

Litteratur:

1. “Børne- og ungdomspsykiatri” af Lene Lier. Forlag: Hans Reitzel, 1999.
2. ”De psykiatriske diagnoser”, af Aksel Berthelsen, Povl Munk-Jørgensen og Per Bech. Psykiatrifondens Forlag, 2010.
3. “Børne- og ungdomspsykiatri: Nye perspektiver og uanede muligheder” af Søren Hertz.1. udgave, 4. oplag. Akademisk, 2010.

Artikler:

1. “Kan det gøres bedre- et resume“
2. ”Diagnose i kontekst”, af Søren Hertz, 2004. PsykologNyt 15.

Modul 4, den 16. -18. maj  2018 (bemærk 3 dages internat med 2 overnatninger)

Tema:

AART

Den certificeret AART træner uddannelse er på i alt 48 lektioner inkl. den afsluttende eksamen, og på disse 3 dage får man de første 22 lektioner. Læs om uddannelsesbeskrivelsen for AART her

Litteratur:

1. “ART : Aggression Replacement Training : En multimodal metod för att ge aggressiva barn och ungdomar sociala alternativ” af Arnold P Goldstein, Barry Glick, John C Gibbs. Forlaget Barnhemmet Oasen AB,2004.
2. ”AART : En metode for trening i sosial kompetanse” af Knut Gundersen m.fl. Universitetsforlaget.no, 2015.
3. “Implementering av ART.  Kvalitetssikrende retningslinjer og rutiner” af Olsen, T. og Gundersen, K. (2012).  Rapportserie 1/12 Oslo: Diakonhjemmet Høgskole.

Artikler:

• “Metoden ART”. Beskrivelse af ART på Socialstyrelsens hjemmeside. http://socialstyrelsen.dk
• “Social Competence as a Mediating Factor in Reduction of Behavioral Problems”, af Johannes H. Langeveld, Knut K. Gundersen & Frode Svartdal.

Modul 5, den 25. og 26. juni 2018

Tema 1:

Systemisk narrative grundbegreber- del 2

Formålet med dette tema er, at de studerende får et indblik i de systemisk narrative grundbegreber, denne gang med et særligt fokus på narrativ teori s.s.:

• Eksternalisering
• Bærende identitetskonklusioner
• Bevidning
• Post-strukturalismen
• Narrative metaforer
• Meningens landskab
• Handlingens landskab
• Aktør- eller agenthedsperspektivet
• Selvet som fortælling
• Dekonstruerende samtaler

Tema 2:

Interventionsarbejde med anbragte unge.

Målet med dette tema er at give de studerende et indblik i og en forståelse for de særlige udfordringer, der ligger i arbejdet med anbragte unge og deres biologiske familie og netværk. Der vil blive arbejdet med børn og unge anbragt i familiepleje, på døgninstitution, i dagbehandling, på behandlingsinstitutioner o.m.a.

Litteratur:

1. “Behandling i socialt arbejde” af Tine Egelund; Turf Böcker Jakobsen. 1. udgave, 1. oplag. Hans Reitzel, 2006.
2. ”Narrativ terapi med børn og deres familier” af Michael White og Alice Morgan. Akademisk Forlag 2007.
3. ”Kort over narrative landskaber”, af Michael White. 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzel, 2009.

Artikler:

1. “ANBRAGTE BØRN OG UNGE” af Tine Egelund, Pernille Skovbo Christensen, Turf Böcker Jakobsen, Tina Gudrun Jensen & Rikke Fuglsang Olsen. Udgiver: SFI. Hent den her Anbragte børn og unge
2. “Det fraværende, MEN IMPLICITTE” af Allan Holmgreen.
3. “Sprogets forførelser. Om diagnoser og andre konklusioner” af Jacob Mosgaard i Fokus på familien, vol. 37, nr. 4, 2009

Modul 6, den 16. og 17. august 2018

Tema 1:

Systemisk narrative grundbegreber – del 3

Målet med dette tema er, at de studerende lærer at anvende de systemisk narrative grundbegreber i forhold til casemateriale og de studerendes egne arbejdsmæssige problemstillinger, ligesom der vil være en særlig opmærksomhed på den løsningsfokuserede metode.

Tema 2:

Traumer.

På dette tema vil vi kigge nærmere på de forskellige former for traumer, definition af traumer, symptomer og udfordringer i forbindelse med traumer og behandling af traumer.

Litteratur:

1. ”Løsningsfokuserede samtaler” af Insoo Kim Berg og Peter De Jong. Hans Reitzels.2006.
2. ”Væk tigeren – helbredelse af traumer – den naturlige evne til at forvandle overvældende oplevelser”, af Peter A Levine. Forlag: Borgen 2004.
3. ”Drengen, der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og healing” af Bruce D. Perry og Maia Szalavitz. Hans Reitzels forlag 2011.

Artikler:

1. ”Løsningsfokuseret læring og metode” af Kati Hankovszki og Peter Szabó. Http://solutionsurfers.dk
2. “Den løsningsfokuserede m etode i arbejdet med truede børn og deres familier” af Henrik Vesterhauge Petersen  http://www.signsofsafety.dk/Svarkronik.html
3. “Om narrativ terapi med unge – og hvordan man kommer videre, når svaret er: «Det ved jeg ikke»”af Anette Holmgren. http://www.anetteholmgren.dk

Modul 7, den 26. -28. september 2018 (Bemærk 3 dages internat med 2 overnatninger)

Tema:

AART

Den certificeret AART træner uddannelse er som allerede nævnt på i alt 48 lektioner inkl. den afsluttende eksamen, og på disse 3 dage får man de sidste 22 lektioner, så de studerende kun mangler den afsluttende praktiske eksamen for at blive certificeret som AART trænere.Læs mere om ART

Litteratur:

1. ”AART : En metode for trening i sosial kompetanse” af Knut Gundersen m.fl.Universitetsforlaget.no, 2015.
2. “Implementering av ART.  Kvalitetssikrende retningslinjer og rutiner” af Olsen, T. og Gundersen, K. (2012). .  Rapportserie 1/12 Oslo: Diakonhjemmet Høgskole
3. “Det kompetente selv, en introduktion til Alberts Banduras teori om selvkompetence og kontrol” af Carl F Kähler. Forlaget Frydenlund.

Artikler:

• “Metoden ART”. Beskrivelse af ART på Socialstyrelsens hjemmeside. http://socialstyrelsen.dk
• “Social Competence as a Mediating Factor in Reduction of Behavioral Problems” af Johannes H. Langeveld, Knut K. Gundersen & Frode Svartdal.

Modul 8, den 29. og 30. oktober  2018

Tema :

IKP (Ikke konfronterende pædagogik) og FIT (Feedback Informed Treatment) 

Målet med dette tema er at give de studerende forståelse for at problemskabende adfærd skal forstås som manglende evner-ikke som manglende eller ond vilje, og dermed skabe  mulighed for en dynamisk forståelses for de unges adfærd. Formålet er desuden at tilegne sig Feedback Informed Treatment -en metametode som dialog og evalueringsredskab til at vurdere effekten af indsatsen med den unge. Målet på dette modul er også at blive klædt på til at arbejde med den unges udvidede netværk .

Litteratur:

1. “Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning” af Bo Hejlskov Elvén. Dansk psykologisk Forlag. 2010.
2. “Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed”, af Bo Hejlskov Elvén, Hanne Veje & Henning Beie. Psykologisk Forlag 2012.
3. “The Heart and Soul of Change- Delivering What Works in Therapy” af Barry L Duncan, Mark A Hubble & Scott D Miller. Forlag:Amer Psychological Assn. 2009.

Artikler:

1. ”Evidens under lup: Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor” evidens” er blevet en magtfaktor” af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby i Systemisk Forum nr. 4, 2012.
2. “Når unge skal hjælpes på ret kurs”, http://socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2013/08-2013/Synspunkt-Naar-unge-skal-hjaelpes-paa-ret-kurs.asp

Modul 9, den 29. og 30. november 2018

Tema:

MI (Motiverende Interview/samtaler)

Formået med dette tema er at give den studerende en grundig indføring i “Den Motiverende Samtale”, altså viden og værktøjer til at arbejde motiverende med større børn og unge, der ønsker at ændre adfærd eller livsstil.

Litteratur:

1. “Den motiverende samtale- støtte til forandring” af Stephen Rollnick & William R Mille. Hans Reitzels Forlag. 2014.
2. “Den Motiverende Samtale i teori og praksis” af cand. mag i filosofi Gregers Rosdahl.Munksgaard Forlag. 2013.

Artikler:

1. “INTRODUKTION- Den Motiverende Samtale” Af Gregers Rosdahl, (kan hentes her)
2. “Hvordan kommunikerer man motiverende? – om forholdet mellem motivation og kommunikation” Nyhedsbrev Sommer 2008.

Modul 10, den 7. og 8. januar 2019

Tema:

Unge, rusmidler og behandlingsmetoder

Rusmidler er en del af den ungdomskultur, som mange stifter bekendtskab med, som led i socialiseringsprocessen fra barn til voksen, og danske unge har et relativt højt forbrug af rusmidler sammenlignet med unge i resten af EU. På dette tema vil vi se nærmere på, hvornår er der tale om et eksperimenterende forbrug, og hvornår er der tale om et behandlingskrævende misbrug? Og hvordan hjælpes unge med rusmiddelproblemer bedst? Vi vil blandt andet se på PAV (Projekt Andre valg) U-turn, U18 og MST-SA (Multi Systemic Therapy-Substance Abuse).

Litteratur:

Artikler:

1. “UNGE & RUSMIDLER”, http://mstdanmark.dk. af socialstyrelsen.
2. “Behandling af misbrug blandt unge nytter
3. “Når det er svært at være ung i DK-unges trivsel og mistrivsel i tal“. www.cefu.dk
4. “MST: Multisystemisk Terapi”, vidensportal.dk

Modul 11, den 25. og 26. februar 2019

Tema 1:

AART eksamen

Tema 2:

Pædagogisk udviklingsarbejde

Dette tema har til formål, at den studerende ved hjælp af integrering af praksiserfaring og udviklingsorientering:

• Opnår viden om pædagogisk udviklingsarbejde – teori og metode, herunder forholdet mellem teori og praksis
• Opnår indsigt i dokumentation og evaluering af ungdomspædagogisk arbejde
• Kan analysere og diskutere teorier og metoder anvendt i pædagogisk udviklingsarbejde
• Kan evaluere et pædagogisk udviklingsarbejde
• Kan planlægge, deltage i og gennemføre et pædagogisk udviklingsarbejde
• Kan indgå i et samarbejde om et pædagogisk udviklingsarbejde inden for et afgrænset område med henblik på at udvikle og forandre praksisformer i ungdomspædagogisk arbejde
• Kan formidle indhold og resultater fra et pædagogisk udviklingsarbejde i en projektrapport

Emne og problemstilling i udviklingsarbejdet tager udgangspunkt i ét eller flere temaer, der har været berørt på de tidligere moduler.

Tema 3:

Introduktion til skrivning af fordybelsesopgave.

Litteratur:

1. ”Den Gode opgave” af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen. Forlaget Samfundslitteratur 2012.
2. ”Div. anbefalinger fra Toftemosegaard vedr. opgave”. Udarbejdet af Psykologselskabet Toftemosegaard.

Modul 12, 2018 (opgaveskrivning) fra den 26.februar-12. april 2019

Fordybelsesopgave

Som afslutning på uddannelsen skal den studerende udarbejde en selvstændig fordybelsesopgave, som skal bestås før uddannelsesbevis udstedes.

Afslutning den 30.maj 2019 kl. 13.00-16.00

————————————————————————————————————————————————

Øvrige krav:

Det anbefales, at man mødes i studiegrupper på 4-7 personer 3-5 timer mellem hver undervisningsgang for drøftelse af læst litteratur og for træning af interviewteknik og refleksive processer samt drøftelse af eventuelle faglige sager og problemstillinger.(læs mere her)

For at have gennemført/bestået uddannelsen skal deltagerne tillige have opfyldt følgende krav:

*Have deltaget i undervisningen i mindst 75 % af de skemalagte lektioner.
*Have forberedt sig på og reflekteret over litteratur sammen med de øvrige deltagere.
*Have deltaget i team-arbejde, øvelser og rollespil på holdet.
*Have modtaget direkte supervision på egen praksis, enten live på kursus dagene eller via videooptagelse.

*Have gennemført egen ART træning til certificering som træner.

Pris/betaling:

Uddannelsen afholdes både som eksternat og som internat inkl. kaffe, te og frokost på kursusdagene. På de 2 internater (modul 4 og 8) af 3 dage er der ligeledes aftensmad og 2 overnatninger i enkeltværelser inkluderet pr. modul. Kursisterne afholder selv udgifter til artikler, anskaffelse af øvrig faglitteratur samt eventuelle udgifter forbundet med transport og logi på de øvrige kursus dage. Kursisterne er selv ansvarlige for anskaffelse af den litteratur, der læses på holdet.

Pris pr. deltager 38.000 kr. ex. moms, som betales i 4 lige store rater, hvor 1. rate betales senest d. 15. januar 2018 2. rate senest d. 1. maj 2018, 3. rate senest d. 1. september 2018 og 4. rate senest d. 1. februar 2019. Der vil være mulighed for, at betalingen tilpasses efter individuelt ønske, f.eks. hele beløbet på én gang eller over 2 rater.

Tilmelding:

Skal ske via elektronisk ansøgningsskema klik her.

Der skal ske skriftlig bindende tilmelding til uddannelsen senest den 1.december 2017

Læs vores afbestillingsbetingelser her.

 (Det er muligt frem til ansøgningsfristens udløb den 1.december 2017 skriftligt at tilbagetrække sin ansøgning. Efter denne dato er man forpligtet til at betale den fulde kursusafgift, også selv om man ikke fuldfører uddannelse

Venlig hilsen

Flemming Zuschlag Christiansen

——————————————————————————————————————————————–

Fordybningsopgave: Ungdomskonsulent uddannelsen.

Efter ca. 90 lektioners undervisning skal den studerende aflevere en 10-14 A4-siders fordybningsopgave, som tager udgangspunkt i en case fra den studerendes egen arbejdssammenhæng, hvor den studerende anvender sin teoretiske viden om arbejdet med unge, demonstrerer en grundlæggende forståelse for interventions begreber og deres pragmatiske anvendelse. Opgavens emne og problemformulering skal findes indenfor den angivne litteraturliste og problemformuleringen skal godkendes af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen.
Der tilbydes 1 timers individuel vejledning pr. deltager af kursusleder Flemming Zuschlag Christiansen. Gruppeopgave er ikke mulig.

Opgavens design skal bygges op omkring følgende skabelon:

1. Forside, (0. side)
2. Indholdsfortegnelse, (0. side)
3. Indledning med problemformulering, (1. side)
4. Brødtekst, (8-12 sider)
5. Afrunding, (1 side)
6. Litteraturliste (0 sider)
7. Bilag (0 sider)

Der skal skrives med skrifttype Times New Roman, skriftstørrelse 12 med 1½ linjeafstand og med en venstre/højre margen på 2,5 cm og en top/bund margen på 3 cm. Opgaven skal være på mindst 10 sider og højst 14 sider.

Når man i opgaven henviser til en forfatter, men dog ikke citerer denne, skal man skrive på følgende måde: “Så når M. White. (2005)”…….. og så skal den bog eller artikel, som I henviser til være nævnt i litteraturlisten. 

Hvis I citerer en forfatter ordret, skal I skrive det på følgende måde: ”Omsorgssvigt handler om relationer”, (Brodén M., 2005, side 44)…. og igen, så skal den bog eller artikel I henviser til være nævnt i litteraturlisten. 

God fornøjelse

Flemming

—————————————————————————————————————————————— 

Opgavens opbygning:

Forside

Indholdsfortegnelse

Indledning:

v      Arbejdskontekst

v      Afgrænsning, hvorfor dette emne

v      Valg og fravalg

v      Design (opgave disposition)

v      Begrundelse som gør problemformuleringen tydelig

Problemformulering

Brødtekst:

v      Hvordan vil jeg gribe opgaven an

v      Præsentation af case

v      Begrundelse som gør problemformuleringen tydelig

v      Husk glidende overgang mellem de enkelte afsnit

v      Husk at fodnoter eller/og klare litteraturhenvisninger

Præsentation af materiale/case

Analyse af materiale/case

v      Husk noget om parrallelprocesser

v      Indre arbejdsmodeller

v      Socioøkonomiske forhold

Konklusion/perspektivering

v      Hvad er jeg blevet opmærksom på

v      Hvad har jeg fravalgt

v      Hvad har jeg lært

v      Hvad har udannelsen lært mig

v      Hvordan vil jeg handle anderledes fremover m.m.

————————————————————————————————————————————————

Anbefaling i forbindelse med skrivning af fordybelsesopgave på ungdomskonsulent uddannelsen

•  I forbindelse med skrivning af den afsluttende fordybelsesopgave på den 1. årige efteruddannelse til ungdomskonsulent, som er berammet til 25 lektioner af 45. min. anbefaler Toftemosegaard, at de studerende bevilliges 5 skrivedage, hvor de har mulighed for at fordybe sig i denne proces.

• Det anbefales, at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen hos arbejdsgiver, ansøger om disse 5 dage.

Venlig hilsen

Flemming Christiansen

Aut. Psykolog & Master in ART

PD i familieterapi & Småbørnskonsulent

Dalig leder af

Toftemosegaard

————————————————————————————————————————————————

Anbefaling i forbindelse med deltagelse i studiegruppe på unge konsulent uddannelsen

•  I forbindelse med deltagelses på den 1-årige efteruddannelse til ungdomskonsulent, anbefales de studerende at mødes i studiegrupper ca. 1 gang pr måned (mellem de enkelte moduler), og det anbefales derfor, at de studerende tildeles 4 timer pr. måned til dette.

• Der anbefales, at de studerende i forbindelse med deres ansøgning om optagelse på uddannelsen hos arbejdsgiver, ansøger om disse 4 timer pr. måned.

Venlig hilsen

Flemming Zuschlag Christiansen

Aut. Psykolog

PD i familieterapi & Småbørnskonsulent

Daglig leder af

Psykologselskabet Toftemosegaard