D. 15. og 16. januar 2025 kl. 9.00-15.30 i Torshavn
Med aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen
Formål:
På dette kursus vil du blive præsenteret for metoder og tilgange som kan styrke dit arbejde med sårbare og udsatte børn og unge. Der vil være et særlig fokus på hvordan vi hjælper børn og unge der har været udsat for traume fx seksuelle overgreb, vold og psykiske overgreb.
Målgruppe:
Pædagoger, lærere, socialrådgivere, familiebehandlere, pædagogmedhjælper, plejeforældre og andre der arbejder med, eller har interesse i sårbare og udsatte børn og unge.
Indhold på kurset:
- Sårbare børn og unge hvem og de og hvad ved vi om dem?
- Børn og unge udsat for omsorgssvigt, udviklingstraume og overgreb.
- Introduktion til traumer og traumereaktioner inkl. dissociation
- Traumers konsekvenser for barnet/den unges trivsel og udvikling.
- Du får en dybere teoretisk og praktisk viden i, hvordan du kan regulerer børn og unges nervesystem og arousal niveau og øge deres robusthed.
- Du får viden om den kropsorienterede (Somatisk Experiencing) tilgang til arbejdet med traumer,
- Du vil blive præsenteret for Sleeping dogs-metoden, som betyder at du som pædagog kan bidrage til at stabilisere børn og unge med traumer.
- Livshistoriefortællinger, livets træ og den narrative tilgang i arbejdet med udsatte børn og unge.
Med udgangspunkt i den præsenterede teori og metoder, vil vi drøfte, hvordan I kan omsætte jeres nye viden i det daglige arbejde.
Det teoretiske oplæg vil blive suppleret med videofilm og inddragelse af deltagernes egne case.
Hvis traumer ikke bliver behandlet, vil det både have konsekvenser for den enkelte og dennes familie – og store økonomiske omkostninger for samfundet (Arianne Struik, udviklingspsykolog)
Teoretisk afsæt:
Vi vil bl.a. tage udgangspunkt i Judith Herman, Peter Levine, Bessel van der Kolk, Arianne Struik, Kari Killén, Daniel Stern, Peter Fonagy, Susan Hart, John Bowlby, Bruce Perry, Dag Ø. Nordanger, Per Schultz Jørgensen, Michael White og Scott D. Miller m.fl.
Underviser:
Lidt om Flemming:
- Daglig leder og stifter af Psykologselskabet Toftemosegaard, plejebørn.dk, Behandlingsinstitutionen Curam og Familiehjælpen.
- Aut. psykolog
- Psykoterapeut MPF
- 1-årig narrativ traumeuddannelse.
- PD i familieterapi
- Certificeret ART træner
- Børne- og familiekonsulent
- Master in ART (Training in social skills)
- Plejefar i mere end 30 år for 9 plejebørn.
Dato og Sted:
Den 15. + 16. februar 2025 kl. 9.00-15.30 i Torshavn
Pris:
3.495 kr. + moms pr. person, inkl. morgenmad, frokost, frugt og kage. Bemærk at overnatning ikke er inkluderet.
Kursuspakke: Ved tilmelding til dette kursus plus kurset: Giv mig et kram, men rør mig ikke den 16. + 17. marts 2025 er prisen for alle 3 dage 5.000 kr.
Tilmeldingsfrist:
D. 1. december 2024