Omsorgssvigt og forbyggende arbejde i dagtilbud, d. 7. og d. 8. november 2022 på Toftemosegaard

Indhold:

Dagtilbud er en af de vigtigste arenaer til opdagelse og forebyggelse af omsorgssvigt, alene af den grund, at rigtigt mange børn tilbringer en stor del af deres hverdag her.
Tilknytningsforskningen er af afgørende betydning for forståelsen af alle børn, men især børn i risikosituationer og børn i omsorgssvigtssituationer. Forskning i tidligt samspil og tilknytning giver os et godt grundlag for at styrke børns komplementære og kompenserende tilknytning, og til at tale med børn og forældre om svære emner.
På dette kursus vil Flemming Zuschlag Christiansen formidle et solidt forståelsesgrundlag om omsorgssvigt, tilknytning, tidligt samspil og børn udsat for traume og vil ligeledes formidle anvisninger til, hvordan man kan støtte børn, som er udsat for omsorgssvigt. Ved hjælp af cases, så vil Flemming formidle, hvordan viden om omsorgssvigt, tilknytningsteori, traume og den nyeste neuropsykologi kan omsættes til forebyggende praksis i daginstitutionen.

Praktisk information

Målgruppe: Pædagoger, pædagogmedhjælpere, støttepædagoger, lærere og andre, som arbejder med børn og unge i dagtilbud eller skole.

Underviser: Aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen

Hvornår: D. 7. og d. 8. november 2022 2022 kl. 9-16

Hvor: Psykologselskabet Toftemosegaard, 4050 Skibby

Tilmeldingsfrist: D. 14. oktober 2022

Pris: 2.975 kr. + moms og inkl. mulighed for morgenmad mellem kl. 8.30-9.00, frugt og isvand om formiddagen, frokost og eftermiddagskaffe/te med kage. Bemærk overnatning ikke er inkluderet. Mulighed for rabat, læs nederst på siden.

TEMAER:

  • Børn og unge udsat for omsorgssvigt, udviklingstraume og overgreb, hvem er de, og hvad ved vi om dem?
  • Tilknytningsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi og mentalisering.
  • Indre arbejdsmodeller, parallelprocesser og overinvolvering
  • Tidlig forebyggende indsats, hvordan?
  • Introduktion til traumer og traumereaktioner inkl. dissociation
  • Du får en dybere teoretisk og praktisk viden i, hvordan du kan regulere børn og unges nervesystem og arousal niveau og øge deres robusthed.
  • Forældresamarbejde-forældreinddragelse.
  • Pædagogernes rolle og betydning for barnets følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling.
  • Den svære samtale
  • Terapeutisk ikke terapi
  • Kompenserende tilknytning

Med udgangspunkt i ”What Works For Whom”, så vil følgende konkrete metoder blive præsenteret:

  • Genogram og livshistoriefortællinger
  • Sleeping dog – metoden
  • AAI (Adult Attachment Interview)
  • Care Index
  • IWMC (International Working Model of the Child)
  • IA (Insight Assessment Marte Meo)
  • HDT (En Helhedsorienteret Differentieret tilgang)
  • COS-P (Circle of Security – Parenting)
  • SOS (Signs of Safety)

Ved hjælp af teori og fællesfaglige refleksioner, så vil vi forsøge at nå en fælles forståelse af, hvordan man i netop jeres institution bedst vil kunne højne det forebyggende arbejde.

TEORETISK AFSÆT:

Vi vil bl.a. tage udgangspunkt i Kari Killén, Arianne Struik, Daniel Stern, Peter Fonagy, Susan Hart, John Bowlby, Bruce Perry, Dag Ø. Nordanger, Else Christensen, Margaretha Brodén, Patricia Crittenden, Per Schultz Jørgensen, Inger Thormann, Svend Aage Madsen, Michael White og Scott D. Miller m.fl.

OM FLEMMING ZUSCHLAG CHRISTIANSEN

Aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen har mere end 29 års pædagogisk erfaring med børn, unge og voksne fra vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, integrerede institutioner, behandlingsinstitutioner, døgninstitutioner og sikrede afdelinger (surrogat fængsel) både som pædagog, leder, terapeut og supervisor. Flemming har på Toftemosegaard i 10 år og i Grønland tilrettelagt småbørnskonsulent uddannelsen og har her igennem haft et tæt samarbejde med nordens største kapaciteter inden for småbørnsrådet bl.a. Kari Killén. Desuden har Flemming været plejeforælder i 30 år.

Med venlig hilsen Flemming Zuschlag Christiansen

Aut. Psykolog, PD. i familieterapi, Daglig leder af Psykologselskabet Psykoterapeut MPF,

Certificeret AART træner, Master in AART (Training in social skills) og Børne- og familiekonsulent.

For nærmere information:

Kontakt kursus-ansvarlig Ann Sofi Johansen på ann-sofi@toftemosegaard.dk eller telefon 2112 5011